Forrige artikle
Dating, repræsentation og en stomi i en pool
Dating, repræsentation og en stomi i en pool
Er personen pæn? Har de en fængende profiltekst? En sød hund på et af billederne? Er det lørdag nat eller onsdag eftermiddag?
Af Christina Clausen, cand. mag - skribent på Stomiguiden.dk
Når man sidder på Tinder og swiper, er det millisekunder, der afgør, om tommelfingeren ryger til højre eller til venstre. Duer ikke… væk! – som kongedatteren siger i Klods Hans.
Efter halvandet års tid med at få datinglivet med stomi til at gå op i en højere enhed, er der én ting, der altid får fingeren til at swipe mod venstre. Og det er hverken en kikset selfie foran spejlet eller en dårlig hårdag.
Nej, det er bekendtgørelsen af en evig kærlighed for ‘Klovn’. Og nej, det her handler ikke om kultursnobberi eller en fobi over for pik-jokes (selvom at anlægge sin personlighed på at kunne ‘Klovn’ udenad er virkelig dårlig smag). Det handler om, at den serie sætter folk med stomi i et virkelig dårligt lys.
Jeg klandrer dem ikke. Hvordan skulle de vide bedre, når deres eneste reference til stomi er en lortesituation i en pool? Mennesker, der bliver overrasket over, at jeg kan bade på stranden, tage et brusebad eller have et glas vand inden for en meters radius af min pose uden, at der går Køge Bugt i den.
Og her snakker vi altså om mennesker, der læser nyheder, har en uddannelse og generelt har en reflekteret tilgang til verden omkring dem.
Jeg klandrer heller ikke Casper Christensen og Frank Hvam. Det er jo trods alt ikke dem, der har bestemt, at stomi ikke er en del af mediebilledet. Men jeg har altså fået at vide, at et menneske (læs: hankønsvæsen) kun kender til stomi fra ‘Klovn’. Endda indtil flere gange.
Jeg ved faktisk ikke, om der overhovedet er nogen at klandre, selvom det ville gøre denne klumme så meget mere opløftende. At kunne pege på et enkelt problem og sige, at det ville løse fordommene mod folk med stomi. Men det er der ikke.
Så jeg swiper videre til højre og til venstre, velvidende, at jeg både har gang i en søgen efter relationer og nærvær, men også i en form for oplysningskampagne. En kampagne, hvis budskab er, at folk med stomi er ligesom alle andre: høje, lave, tykke, slanke, søde, sjove, hidsige, rolige. Men mest af alt, at vi ikke er dårligere partnere af den grund.
Men jeg er en enmandshær. Så indtil den dag, hvor tanken om stomi ikke længere er en scene fra ‘Klovn’ med lort i en pool, ryger tommelfingeren mod venstre.