(Billede: Stomiguiden.dk)

‍

Inden jeg startede med at skrive her på Stomiguiden.dk, var min viden om stomi begrænset. Jeg havde set en stomi før på en beboer på det plejehjem jeg arbejdede på. Så mit syn på stomi, var nok nogenlunde svarende til forsiden på de fleste stomi-brochurer. Derfor var jeg også begejstret for at blive en del af Stomiguiden.dk for både at få og skabe nye billeder af, hvem der har stomi.

‍

‍Læs også: Hej! Jeg er ny på Stomiguiden.dk!

‍

‍Nu har jeg fundet ud af, at der findes flere forskellige. Folk får lavet stomi af forskellige årsager. De har forskellige tricks alt efter, hvor den sidder. Man kan være gravid og have stomi. Man kan være vegetar og have stomi. Man kan vise den offentligt frem. Man kan gøre den tæt på usynlig. Vigtigst af alt er, at jeg har fundet ud af, at det helt sikkert ikke er noget skræmmende eller hæmmende for ens livsstil eller fremtidige muligheder.

‍

Jeg har mødt unge mennesker, som lever deres liv på samme måde, som jeg selv. Jeg har mødt deres nærmeste, der er fulde af forståelse og bare er glade for, at deres ven eller kæreste har fået det bedre. I det hele taget har jeg lært, at stomien ikke behøver at fylde mere end, hvad en stomipose rent faktisk fylder.

‍

Og lige præcis det er der også råd for; der findes et utal af forskellige posetyper. Tøjet kan også gøre meget for, at stomien ikke fylder i det ydre billede af en selv. Man behøver ikke at gå klædt som beboeren fra plejehjemmet for at skjule, man har stomi. Man kan gå i lige det tøj, man har lyst til - der er hjælp at hente fra alt fra højtaljede trusser til neoprenbælter.

‍

Det har været en fed oplevelse at få kendskab til andre unge, som kender til de udfordringer, jeg kan støde på, når jeg har CU. Det er rart at vide, dels at jeg absolut ikke er alene, og dels at det ikke er så farligt at tale om. Jeg er blevet inspireret af dem bag og på Stomiguiden.dk til fortsat at prøve at give slip på den skam og pinlighed, der stadig spøger omkring min CU.

‍

Lige nu opfører min CU sig pænt, men jeg kan risikere at det ændrer sig. Det er befriende at vide, at det som lægerne ofte kalder den sidste udvej, ikke også er endestationen for dit liv.