Af Jannika Løgtved. blogger på Stomiguiden.dk

‍

Ærligt så tror jeg, at når man bliver præsenteret for at skulle have stomi, så er det naturligt at tænke på alle de ting og scenarier, hvor man potentielt kan føle sig begrænset.

‍

Jeg tænkte og bekymrede mig på forhånd meget over, hvordan jeg mon skulle klæde mig – om jeg stadig kunne klæde mig på en måde, hvor jeg kunne føle mig pæn og attraktiv.

‍

• Om jeg kunne klare en strandtur eller en tur i svømmehallen i bikini.

‍

• Om jeg kunne være intim med min mand, og om vi begge ville være tilpasse med det.

‍

•Om jeg kunne spise forskellige fødevarer – og hvordan jeg skulle sige nej tak til fødevarer uden at “afsløre” mig selv og mit nye handicap. Jeg var ret træt af at skulle virke som en kræsenpind, men jeg var heller ikke sikker på, at jeg havde lyst til at være ærlig.

‍

• Om jeg kunne dyrke motion som tidligere.

‍

• Om andre mon ville synes, jeg var mindre charmerende med en pose på maven.

‍

• Om hvordan mine børn ville se på mig.

‍

Bekymringerne var mange, og jeg troede ikke på sygeplejerskerne, når de sagde, at det ville blive nemmere med tiden. Jeg kunne ikke på daværende tidspunkt overskue, at de sagde den slags ‘nonsens’, for det lød helt absurd i mit system.

‍

Men som med så meget andet er den evige kliché “Tiden er din ven” ikke en kliché for ingenting, og rigtig mange af ovenstående bekymringer viste sig at blive gjort til skamme.

‍

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg sagtens kunne klæde mig som før, og at det meste tøj dækker stomien rigtig godt. Selv tætsiddende tøj kan fungere med stomi.

‍

• At jeg kunne tage på stranden og have det godt med det.

‍

• At min mand og min omgangskreds stadig syntes om mig, og at jeg jo på mange måder er den samme som før.

‍

• At jeg kunne spise overraskende mange forskellige fødevarer – hvilket ikke er alle stomister forundt – men her var jeg heldig.

‍

• At mine børn ser mig som den bedst tænkelige mor for dem, og at jeg egentlig er stolt af at vise dem menneskets diversitet.

‍

• At jeg føler så stor frihed, fordi stomien fungerer for mig, og fordi jeg ikke længere har en tarm, der dikterer min hverdag.

‍

• At jeg har et godt liv og kan udfolde mig fysisk.

‍

Jeg elsker mit nye liv og føler mig friere end nogensinde før. Og ærligt – det havde jeg virkelig ikke troet, jeg skulle sige!

‍

Jeg har lært så meget om livet. Lært, at jeg kan overvinde grænser, og at jeg kan finde en vej i stik modvind, når jeg skal.

‍

Min vej til frihed skyldes i allerhøjeste grad, at jeg tog en beslutning lige fra start om at være åben om min situation – og at stomi aldrig må være et tabu i mit liv. Og forhåbentlig kan andre finde modet til, at det heller ikke skal være et tabu i deres liv.

‍