Forrige artikle
Laura og Stomiguiden.dk - om styrken i at være sårbar
Laura og Stomiguiden.dk - om styrken i at være sårbar
Du har sikkert aldrig googlet så meget i det liv, som da du fik at vide, at du skulle have stomi. Du har måske søgt og søgt og finkæmmet nettet for alt, hvad der er at vide og læst om livet med stomi for at finde svar på de tusind spørgsmål, du render rundt med.
(Billede: Unsplash.com)
Det har Stomiguiden.dk også! Og på vej rundt i internet-junglen er vi stødt på nogle personer og sider, som vi synes er særligt seje og underholdende at kende til. Så før dine øjne bliver firkantede foran skærmen, kan du spare lidt tid og skyde genvej med vores top-fem.
Facebook er snart blevet en forældre-ting, Twitter er nærmest kun for journalister, politikere og Justin Bieber-fans - og hvem bruger overhovedet Google Plus? Næh, en af de nye i klassen, når det handler om sociale medier er Pinterest, der i 2012 blev den hurtigste side nogensinde til at nå 10 millioner besøgende.
På Pinterest deler brugerne billeder og videoer som såkaldte 'pins' som kan organiseres på opslagstavler eller 'pinboards'. Man kan både følge brugere eller nøjes med at følge nogle af deres pinboards.
På Pinterest kan stomi-interesserede følge brugeren Awestomy!, der egentlig er en hjemmeside, men som har en meget federe Pinterest-profil, der beskriver sig selv sådan her: “Ostomy apparel with personality and attitude. Geared toward hip, happenin' ostomates. We're not your grannie's panties!”
Og det er lige præcis, hvad du mærker på siden, hvor der er pinboards om alt fra sexet undertøj over sjove indslagt til gode stomi-tips. Så helt klart en 'must follow'.
Der er flere skøre og cool stomister, som har profiler på Instagram, men i stedet for blot at vælge én ud, har vi valgt at anbefale at holde øje med det engelske hashtag #getyourbellyout.
Der er over 7000 videoer og billeder, som folk selv har delt, i seje, sjove og helt hverdagsagtige situationer. Under dette hashtag er der lidt flere videoer og lidt federe billeder end på det danske hashtag #stomi, som ellers også er ok nice.
Har du surfet rundt på nettet og læst blogs fra stomister, så er du måske stødt på britiske Sam Cleasbys side sobaddass.me. Det er en utrolig ærlig side, hvor Sam Cleasby deler 100 procent ud af sine tanker og følelser om livet med stomi. Som navnet antyder, er Sam Cleasby en sej tøs med ben i næsen, men hun er heller ikke bange for at skrive om, når livet er allerhårdest. På sobadass.me kan du finde masser af tanker og gode råd, som mange kan relatere til, og du kan også følge Sam på Facebook og Twitter.
Yes, de amerikanske stomister er selvfølgelig også tossede med blogs, og Uncoverostomy.org, som skrives af underholdende og charmerende Jessica Grossman, er mega flot og har vundet flere priser. Bloggen er måske ikke lige så personlig som Sam Cleasbys, som vi har nævnt ovenfor, men tilgengæld er den velskrevet og virkelig flot sat op med sjove memes og billeder til indlæggene.
Hvis du er typen, der elsker gode råd, sjove guides og links til artikler og interviews omkring stomi, så skal du følge VeganOstomy på Twitter.
Bag VeganOstomy står Eric fra Canada, der også har en blog (ja, ligesom alle de andre), men det er klart hans Twitter-profil, der fungerer bedst med korte opdateringer og relevante links. En nem og brugbar 'must follow'.